SAS åbner flere nye ruter til Sydeuropa

SAS-fly. Foto: ERIC SALARD
SAS-fly. Foto: ERIC SALARD

Hvis du, lige som os, er vild med Sydeuropa, kan du glæde dig over, at SAS er i gang med en åbne en række nye direkte sommerruter til spændende feriesteder under sydens sol. Der er både “klassikere” og et par mere “eksotiske” destinationer på det nye program.

Og det er helt tydeligt, at det netop er de populære feriemål, SAS har sat fokus på i denne omgang. Der er mere pleasure end business over udvalget af nye rejsemål. Ruterne – der får afgang hovedsageligt fra København, men også til dels fra Aalborg og Billund – blev annonceret for omkring en uge siden, og selve flyvningerne begynder til foråret.

Direkte til populære feriesteder

Med på listen over nye ruter er direkte fly til Chania, som vi længe har haft på programmet her hos Hideaways. Chania er, kort fortalt, Kretas hyggelige og stemningsfyldte gamle by med et helt enestående “venetiansk” havneområde. SAS vil flyve direkte til Chania fra Kastrup Lufthavn mandage og fredage fra 30. juni 2014.

Også et så klassisk rejsemål som Faro vil SAS fremover betjene med direkte sommerruter. Vi er eksperter på Algarvekysten, og kan kun bifalde valget af Faro som SAS-destination. Faro er den vigtigste by på Algarvekysten og et glimrende udgangspunkt, hvis man vil ud og opleve de mange fantastiske strande i nærheden. Igen er der tale om en direkte rute fra København på onsdage fra 2. juli 2014.

At SAS på både torsdage og lørdage fra 28. juni 2014 også åbner direkte sommerruter til Pisa fra Kastrup, kommer slet ikke bag på os. Toscana i Italien er og bliver et af Europas mest attraktive ferieområder – ikke overraskende har denne region fra starten haft vores fokus. Læs om vores hideaways i Toscana her.

Napoli får også æren af at være blandt de nyudnævnte sommerruter hos SAS. Flyvninger starter 1. juli 2014 og kommer til at ligge på tirsdage og torsdage – direkte fra København. Napoli er en by vi anbefaler vores gæster at besøge, når de bor på vores hideaways i Sorrento eller på Amalfikysten. Napoli er helt central del af Italiens kulturhistorie.

Godt nyt til jyderne

Jyderne undgår nu at skulle helt til København, hvis de ønsker at flyve direkte med SAS til Split i Kroatien eller Nice i Frankrig. Fra Aalborg bliver der afgange til både Split og Nice på tirsdage fra den 1. juli 2014. Samme destinationer flyves fra Billund onsdage fra 2. juli 2014.

Nice er Frankrigs næstmest besøgte by, efter Paris, og det er bestemt ikke overraskende, når man tænker på det fantastiske klima, Som Provence er velsignet med. Også her hos Hideaways satser vi stort på Provence, som med tiden vil få en fremtrædende plads i vores program.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere