Nyt skønt Hideaway i Toscana – Castel Porrona Relais

Den gamle fæstning Castel Porrona Relais ligger smukt placeret i det frodige, toskanske landskab. Rejs til Toscana og bo her i ren luksus på landet. Foto:
Den gamle fæstning Castel Porrona Relais ligger smukt placeret i det frodige, toskanske landskab. Rejs til Toscana og bo her i ren luksus på landet. Foto: Hideaways

Jeg har efterhånden – med fornøjelse – skrevet mange blogindlæg om de lækre hoteller, mine kollegaer finder rundt omkring i Sydeuropa. Men det er sjældent, at billederne fra et hotel gør så stort et indtryk på mig som i dette tilfælde.

Det var vores kollega Marie, der var så heldig at besøge denne overvældende smukke og karakterfulde perle af et hotel i Toscana: Castel Porrona Relais. Som navnet antyder, er hotellet faktisk et gammelt slot, hvad man ikke er tvivl om, når man ser den majestætiske bygning udefra.

Men selvom bygningen er stor, er det stadig et ægte hideaway: Der er nemlig kun 25 værelser, suiter og lejligheder at vælge imellem; det ene mere stilfuldt, hyggeligt og enestående indrettet end det næste.

I den lille middelalderlandsby Porrona udgør hotellet det luksuriøse centrum. Under dit ferieophold vil du både kunne forkæle dig selv med alle tænkelige behandlinger i spa-rummene, slappe af med en drink i pianobaren og udforske det uforlignelige toskanske køkken på restauranten, som er velbesøgt af lokale.

Ægte italiensk slotsferie midt i det Toscana, vi elsker.

Læs Maries personlige beskrivelse af Castel Porrona Relais

Luksus og stil kendetegner Castel Porrona Relais i Toscana, Italien. Her ser du badeværelset i en af deres ferielejligheder. Foto: Hideaways

Foto: Rustikke træbjælker, bløde lænestole og et badekar midt i rummet, hvor du bare kan lade dig synke ned i det varme vand og fordøje dagens oplevelser på din rejse til Toscana. Kan det blive ret meget mere fristende end dette? Som billedet af dette badeværelse i en af hotellets ferielejligheder illustrerer, så er det bestemt heller ikke plads, du kommer til at mangle på Castel Porrona Relais.

Hygge med stearinlys på hotel Castel Porrona i Toscana. Din rejse hertil vil blive ren nydelse. Foto: Hideaways

Foto: Og vi bliver ved… Her er der dømt hygge, som er lige i en skandinavs ånd. Masser af stearinlys i diskrete og stilfulde farvenuancer oplyser stuen, hvor du kan slænge dig i de komfortable sofaer, få en god snak med din rejsepartner og nyde en kop kaffe eller et glas vin.

Hovedhuset på det gamle slot Castel Porrona Relais i Toscana. Et majestætisk sted at holde ferie. Foto: Hideaways

Foto: Det er lidt svært at løsrive sig fra indretningen, men du skal også lige se Castel Porrona Relais udefra. Her er det majestætiske, gamle hovedhus, som får dig til at fornemme historiens vingesus. Det er let at forestille sig, at denne fæstning tidligere har været ejet af flere højtstående familier. De grønne omgivelser med høje træer står godt til dette historiske blikfang.

Et ægte toskansk landkøkken er noget af det, du kan opleve på din rejse til Toscana, hvis du holder ferie på Castel Porrona Relais. De toskanske retter kan man godt blive afhængig af. Foto: Hideaways

Foto: Nu tror jeg egentlig, din rejsefeber allerede har nået akutte højder. Men du må alligevel ikke gå glip af et billede af dette fantastiske, gammeldags, toskanske landkøkken på Castel Porrona Relais. Man kan godt blive lidt afhængig af madlavning, der baserer sig på de lækre råvarer, der bliver produceret i mad-og vin-regionen Toscana.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere