Du sidder på en terrasse med hele Atlanten som et blåt spejl foran dig. En svag brise er behageligt kølende i solen, og du ser en yacht glide stille forbi. På bordet står et lille glas mørkebrun vin, velduftende, blød, næsten lidt olieret og med en anelse duft af brændt sukker. Du nipper lidt til den, lukker øjnene og nyder. Du er på Madeira.
Vin og madeira hører uløseligt sammen. Så meget at vinen må siges at udgøre et centralt aspekt i øens kultur. Hvis du planlægger en rejse til Madeira, må du endelig give dig tid til at nyde de mange gode vine, øen byder på.
Grønne, skønne Madeira
Madeira er virkelig grøn og skøn med en smuk blomsterpragt. Dette er en vulkanø, så landskabet er meget dramatisk. Overalt ser man små vinmarker og terrasser med vinmarker. Madeira er tætbefolket, og det ses, at jorden er intensivt udnyttet. De fleste gårde er på mindre end én hektar, og terrassering og kunstvanding er nødvendige tiltag. Vandet bliver ledt oppe fra bjergene i et kanalsystem, de såkaldte levadas, ned til markerne. Der dyrkes frugter og grøntsager, blomster og ikke mindst vindruer.
Funchal er en hyggelig by, som forsigtigt klatrer op ad en dal i bjerget. Byen har alle sine ”årringe” bevaret, og man kan sågar se de tårne, man før i tiden forsynede husene med for i tide at opdage sørøvere. I Funchal finder man alle Madeira-husene, så for dig, der er vininteresseret, ligger der et fantastisk eldorado af vine og smagsoplevelser og venter.
Gør plads i din kuffert, så du kan få nogle lækkerier med hjem. Og husk, at madeira-vinen allerede er iltet i fremstillingsprocessen, så du kan gemme vinen i lang tid, også efter at flasken er åbnet, hvis du blot propper den behørigt til igen.
Opdagelsen af Madeira
Portugal er som bekendt et land af søfarere og opdagelsesrejsende, og det er takket være disse dristige sømænd, at Portugal i dag besidder en hel skat af vine ude i Atlanten. Da Madeira blev opdaget i begyndelsen af 1400-tallet, troede man, at verdenshavets yderste kant lå bag ved denne ø. Det var efter, at kaptajn Joao Zarco var drevet i land på naboøen Porto Santo, at han i horisonten kunne se sorte skyer forme en mur ude i havet.
Historien fortæller, at han troede, det var ”røg og damp, der steg op ad helvedes gab”. For at undgå at sejle ud over afgrunden vendte han tilbage til Portugal, hvor Prins Henry af Portugal beordrede ham til at vende tilbage og kolonisere Madeira. Øen var dengang så tæt bevokset af skov, at man ganske enkelt satte ild til vegetationen. Branden varede i hele syv år, og asken i forbindelse med øens vulkanske jord viste sig at være fortrinlig til dyrkning af vinstokke og sukkerrør.
De specielle vine på Madeira
Madeira udviklede sig hurtigt til en ø, hvor man fyldte forrådene op med friske forsyninger, bl.a. vin, især når man skulle sejle over ækvator på rejsen mod Fjernøsten. Når man passerede ækvator, steg temperaturen ombord til over 45 grader C for derefter at falde igen. Solen varmede vinen op, så en del af den fordampede med en koncentreret smag til følge. Denne proces gav vinen en særlig karakter, som man først blev klar over den dag, en usolgt levering kom retur. For at bevare og forbedre vinen, såvel hvad angår smag som holdbarhed, kom man lidt spiritus i vintønderne. Resultatet blev så fantastisk, at man ville genskabe ækvator-solens varmeproces.
Der findes kort sagt to metoder til langvarig opvarmning af vinen. Den ene metode går ud på, at vinen fadlagres i varme lagerhuse. De yngste fade placeres længst op i varmen under taget, og de ældre flyttes efterhånden længere og længere ned til lavere lagringstemperaturer. Den anden metode, estufagem, går ud på at opvarme vinen til max 50 grader C i mindst tre måneder i særlige lokaler, estufas. Effekten bliver en karamellisering af sukkeret og en iltning af vinen.
To naturkatastrofer tog næsten livet af madeira-vinen. Den første var melduggen, som kom i 1850, og den anden kom 20 år senere i form af vinlusen. Det blev næsten enden på vine af topkvalitet. Man gik over til amerikanske vinstokke, og de klassiske sorter blev sjældne. Men langsomt og sikkert, er madeira-vinen vendt tilbage. I 1920’erne var det en af de mest populære vine i Norden, og der blev sågar etableret et skandinavisk ejet vinhus i Funchal.
I dag er vinmarkerne på Madeira inde i en interessant udvikling. Madeirainstituttet blev grundlagt i 1978 for at forbedre druernes kvalitet, og der bliver taget 3.500 forskellige prøver om året. Man har også et testpanel, som kontrollerer alle færdige vine.
Forskellige stilarter af vin på Madeira
Madeiraen inddeles i forskellige stilarter efter de druesorter, der dyrkes på øen. Vinen skal indeholde mindst 85 procent af den drue, der er nævnt på etiketten. Generelt kan man dele vinene ind i fire grupper med stigende sødhedsgrad. Det er de ædle grønne druesorter, som giver de bedste vine.
Sercial er en drue, der er vanskelig at dyrke, og som trives på højt beliggende marker op til 700 m over havet. Den giver friske og tørre vine. Sercial-vinene bliver bedst, når de gemmes ti år eller mere.
Verdelho er en drue, som modner tidligt, og som giver bløde, halvtørre vine, der bliver mørkere med tiden.
Boal er ligesom Sercial ikke så almindelig, og planten har lodne blade. Den vokser især på øens sydside og giver kraftfulde, halvsøde til søde vine med en god syre, som gør, at de kan gemmes længe.
Malmsey (eller Malvasia) giver de sødeste vine og vokser på de lavest liggende skråninger ved havet.
Endvidere er der Tinta Negra Mole, som er basisdrue for en stor del af dagens madeiravine. Den indgår i de yngre vine, der i begyndelsen har en rødlig tone, som efterhånden går over i gulbrun.
Sød, sødere, sødest
Mange foretrækker, at en madeira har en vis sødme. Så skal man gå efter en Bual – eller Boal, som den også kaldes. Druen kommer oprindelig fra Bourgogne. Luís drikker helst denne madeira til en bid ost eller som afslutning på et fint måltid. Den ældste årgang af Bual druen, som D’Oliveiras har til salg, er en 1903 til 285 euro. En lidt mindre kendt druesort end de ”fire ædle” er Bastardo. Vinen klassificeres som Medium Dry og ligger smagsmæssigt mellem Sercial og Verdelho.
Efter at have smagt på en fantastisk 1927 er det vanskeligt at tro på, at Bastardo skulle være en mere enkel drue. Til sidst kommer vi til den sødeste variant, som er Malvazia, eller Malmsey, som vinen også hedder. Det er en afsindigt god og vel afbalanceret vin med islæt af rosiner. Det er en vin, som passer godt til jordbær, ananas eller til øens egen honningkage Bolo de Mel.
Fakta om Madeiras vin
I 2001 holdt man op med at eksportere i bulk, og nu til dags tappes al vin på flaske på øen. I alt produceres der ca. 3,5 millioner liter madeiravin og 250.000 liter bordvin. Hedvinene bliver solgt under appellationen DOC Madeira, og bordvinene sælges som DIC Madeirense eller Vinho Regional Terras Madeirenses. Anbefalede druesorter er Serical, Verdelho, Boal, Malvasia og Tinta Negra Mole.
Unikke ferieboliger på Madeira
Hvis du har lyst til at udforske Madeiras vine på en ferie, kan du bo på unikke hideaways-ferieboliger, som er håndplukket med vægten lagt på autencitet, charme og personlighed – alle til konkurrencedygtige priser.
