Hvornår er vejret bedst til en ferie i Sorrento?

Bellevue Syrene i Sorrento

Da Sorrento har typisk middelhavsklima, starter sommertemperaturerne faktisk i maj, hvor den gennemsnitlige dagstemperatur er 22°C, og minimum falder til behagelige 12°C. I juni er sommeren i fuldt flor, med gennemsnitlig max. temperatur på 27°C, før den stiger til 29°C i juli og august. Minimumstemperaturerne om sommeren svinger fra ca. 15°C til 18°C om dagen. Det er også den tørreste tid på året.

Ferie vejret i Sorrento

Sommer

Sommeren er selvfølgelig den mest populære årstid, og det er let at se hvorfor. Temperaturerne når op i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne, men beliggenheden ved kysten betyder, at varmen modereres af forfriskende havbriser. Priserne er højere i højsæsonen, og feriestederne er normalvis fyldt op. Det er også der, Sorrento er vært for en musikfestival, der er velbesøgt af både turister og lokale. Hvis man foretrækker en livlig stemning på barer og cafeer, så er dette sæsonen for det.

Nedbøren er på sit laveste i juli, hvor der kun falder 25 mm regn. Mængden begynder at stige en smule omkring slutningen af august, før den når op på 81 mm i september. Gennem vintermånederne oplever Sorrento mere end 100 mm regn hver måned, med november som den generelt vådeste måned.

Et af de bedste tidspunkter for et besøg i Sorrento er foråret, temperaturerne er behagelige, og trængselen på stranden og ved de kendte seværdigheder i området er ikke så stor.

Vinter

Vintrene er milde, og bliver sjældent ekstremt kolde. Gennemsnitlig minimumstemperatur, der kan måles om natten, er 3°C til 4°C, mens temperaturen om dagen som gennemsnit ligger på behagelige 12°C til 13°C. Januar er den koldeste måned. Da vinteren er temmelig kølig, er det et specielt godt tidspunkt for et besøg, hvis man ønsker at udforske de omkringliggende områder og seværdigheder.

Havnen Porto Scutari i Sorrento på en dag med sol

Hvad kan du opleve på din ferie

Sorrento ligger i den maleriske Campania region som “nabo” til Amalfikysten i det sydlige Italien. Det er en lille by, med kun 16.500 indbyggere, og derfor en meget populær turistdestination.

Fra både Sorrento og Amalfikysten er det nemt at tage til  Napoli og dermed også Pompeji og Vesuv. Sorrento ligger også tæt på mange andre spændende feriesteder, så som den lille by San Angelo. Man kommer nemt hertil fra Napoli og Positano.

Pompeji og søsterbyen Herculaneum blev fuldstændig begravet den 24. august 79 e.Kr., da den nærliggende vulkan Vesuv kom i udbrud, under masser af lava og vulkansk aske, som bevarede bygninger og kroppe fantastisk godt. Pompeji kan blive ulidelig varm i højsommeren, og at vandre på stengaderne, som nærmest opsuger varmen, kan være noget af en udfordring. Et udmærket tidspunkt for et besøg og nærmere udforskning af Pompeji er vinter og forår.

Du kan læse meget mere om Pompeji og andre seværdigheder her på bloggen, læs f.eks lad dig inspirere af Sorrento

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere