Hestevæddeløb på stranden i Andalusien

Carreras de caballos
Carreras de caballos. Foto: Marcela Escandell. CC BY-SA 2.0

Den største forestilling på de sydlige strande. Det er ifølge arrangørerne, hvad der venter dig, hvis du besøger kystbyen Sanlúcar de Barrameda i Andalusien i august. Her afholdes et af europas ældste hestevæddeløb direkte på stranden ved aftenens lavvande.

Carreras de caballos

Strandene ved Sanlúcar de Barrameda har været brugt til hestevæddeløb siden 1845, hvor løbene eftersigende startede som uformelle konkurrencer blandt fiskehandlerne om at nå først til markedet.

Ligesom tidligere vil hestevæddeløbene – Carreras de caballos – igen i år blive afviklet over to runder af tre dage på stranden ved Guadalquivir-flodens udmunding. Ved lavvande er stranden rigelig bred til både heste og de mange tilskuere.

Ryttere på stranden ved Sanlúcar de Barrameda
Ryttere på stranden ved Sanlúcar de Barrameda. Foto: Laura Suarez, Creative Commons

Spaniens ældste hestevæddeløb

Der er gratis adgang for publikum til løbene på stranden, som er lidt af et tilløbsstykke for både lokale og turister. For at gøre det hele lidt mere spændende, er der ved mållinjen opsat officielle stande, hvor du kan spille på det traditionsrige løb.

I år afholdes hestevæddeløbene om aftenen den 8-10. og 22-24. august. I samme periode er der forskellige festligheder i Sanlúcar til ære for en lokal skytshelgen med blandt andet parader og blomsterudsmykninger af bymidten.

Du kan finde mere information om begivenheder i byen på hjemmesiden for det lokale turistbureau: www.sanlucarturismo.com

I turistbureauets video herunder kan du få indtryk af de mange seværdigheder i området. Hestevæddeløbet ses i et kort glimt efter omkring 10 sekunder.

Rejser til Andalusien

Sanlúcar de Barrameda, som regel blot kaldet Sanlúcar, ligger lidt nord for Cádiz omkring 100 kilometers kørsel ad gode veje fra Sevilla.

Hvis du har bestilt en lejebil sammen med din rejse, er det oplagt at tage på udflugt fra vores hideaways i Andalusien til Sanlúcar for at opleve det unikke syn af de elegante heste galopere i vandkanten ved solnedgang.

Læs mere om vores rejser til Andalusien

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere