Her finder du de bedste udsigter på Gran Canaria

Udsigtspunkt Gran Canaria
Udsigtspunkt Gran Canaria, Foto: El Coleccionista de Instantes. Creative Commons.

Det solrige, lune klima på Gran Canaria indbyder til oplevelser i det fri, og der er da også masser af muligheder for at udforske øens smukke natur på blandt andet vandreture, med cykel eller på golfbanerne.

Du behøver dog ikke få sved på panden for at nyde den enestående natur og de flotte landskaber. Har du bestilt en lejebil sammen med din rejse, og lader du dig ikke afskrække af snørklede bjergveje, er det nemt at køre rundt til øens bedste udsigtspunkter – los miradores.

Los miradores – de bedste udsigtspunkter

Kortet herunder viser de udsigtspunkter rundt om på øen, hvor du kan holde ind. Udover et fantastisk vue over det omkringliggende landskab, er her ofte opsat informationstavler.

Netværket af “miradores” er etableret for at give alle besøgende mulighed for at opleve de flotteste og mest afvekslende landskaber på Gran Canaria. Som det ses, er de talrige udsigtspunkter jævnt fordelt ud over vulkanøen, så næsten uanset hvilket hideaway du bor på, vil der være et godt udsigtspunkt i nærheden.

Mirador de PicoMirador de Pico. Foto: El Coleccionista de Instantes, Creative Commons.

Blandt de mest imponerende udsigtspunkter er ifølge det lokale turistbureau Mirador del Pico de los Pozos de la Nieve, som ligger ved øens højeste punkt Morro de la Agujerada (1949 meter). Herfra kan du på en klar dag skue ud over næsten halvdelen af Gran Canaria på én gang lige fra Macizo de Tamadaba i nordvest til Macizo de Amurga i sydøst.

Ligeledes bør du heller ikke gå glip af udsigten fra Mirador de Inagua i naturreservatet af samme navn og Mirador de Andén Verde, hvorfra der er udsigt over langs de stejle lavaklipper fra Punta de La Aldea til Punta de Sardina.

Stjerneklart på De Kanariske Øer

Stjerner Gran CanariaStjernehimmel på Gran Canaria. Foto: El Coleccionista de Instantes, Creative Commons.

Det er ikke kun i dagstimerne, du kan nyde gode udsigter. Når mørket har lagt sig, byder himmelen over Gran Canaria og de andre kanariske øer på optimale betingelser for at se stjerner. Takket være deres geografiske placering og den klare luft anses De Kanariske Øer for at være et af de bedste steder i verden at studere stjernerne.

Det største observatorium ligger på La Palma, men også på Gran Canaria er der god mulighed for at nyde synet af en stjernespækket nattehimmel. Udover udsigtspunkterne kan du for eksempel besøge Centro Astronómico Roque Saucillo omkring 21 kilometer fra Las Palmas, hvor der jævnligt holdes stjerne-arrangementer for besøgende.

Skulle du have fået lyst til at opleve landskaber og stjerner, kan du her se en beskrivelse af alle vores hideaways på Gran Canaria.

Topfoto: El Coleccionista de Instantes, Creative Commons.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Mikkel H

De bedste udsigtspunkter på Madeira

Madeira opstod fra havet ved store vulkanudbrud for omkring syv millioner år...
Læs mere

Skriv et svar