Håndplukkede ferielejligheder i Toscana

Podere Terrapille Toscana ferielejligheder

Toscana er et ideelt feriemål for mange danske familier. I Toscana er der sol og strand, kunst og kultur, samt vin og lækker mad. I regionen er der også et stort udvalg af ferielejligheder. En ferielejlighed giver dig og din familie mulighed for selv at tilberede mad, når det passer ind i jeres planer for dagen. Hvis du foretrækker at sove længe, kan du selv stå for en sen morgenmad eller brunch. Har du børn med på ferie, er det en fordel at kunne tilberede et mellemmåltid eller et tidligt aftensmåltid. Du kan bestille en pakkerejse, hvor der indgår flyrejse, ophold i ferielejlighed, samt lejebil, eller hvis du selv vil arrangere transporten til Toscana, kan du “nøjes” med kun at bestille en billig ferielejlighed.

Læs mere om ferielejligheder i Toscana

Bestil skæddersyet tilbud

Finder du ikke en rejse eller ferielejlighed, der opfylder dine ønsker, er du altid meget velkommen til at bestille et uforpligtende skræddersyet tilbud på en rejse til Toscana, som er lavet 100% ud fra dine ønsker og behov.

Bestil skræddersyet tilbud

Toskansk middelalder

I Toscana ligger der overalt små, maleriske middelalderlandsbyer med bymure, tårne, kirker og torvepladser. Middelalderen var en blomstrende tid for Toscana. Kultur- og handelslivet blomstrede, og regionen var Europas trendsætter nummer et. Den lille middelalderlandsby San Gimignano ligger i 350 meters højde omkring 35 km sydøst for Firenze. Allerede på lang afstand ser man byens vartegn, de 13 tårne. Oprindeligt var der 72 tårne, som alle var bygget af byens forskellige adelsfamilier. Mindre overrendt end Firenze er middelalderbyen Siena, som blev grundlagt i 1125. Byen blev ramt af pest i 1348. Fordi en tredjedel af indbyggerne døde i løbet af kort tid, var der ikke kræfter eller økonomi til at opføre nye bygninger. I dag fremstår byens centrum som den gjorde i middelalderen og er da også optaget på World Heritages liste over klodens mest bevaringsværdige kulturskatte. Med en ferielejlighed i Toscana som base kan du nå at besøge mange af regionens seværdigheder fra middelalderen.

Aktiv ferie i Toscana

Toscana er i udstrækning mindre end Jylland, men alligevel utrolig afvekslende med små og store byer samt forskellige landskabstyper. Er du friluftsmenneske, er Toscana et godt valg. Nationalparken Alpi Apuane byder på urgamle skovområder og golde klippefremspring og er den perfekte ramme om både udfordrende cykelture og afslappede vandreture. Midt i det dramatiske landskab ligger søen Lago di Vagli med små hyggelige landsbyer som Vagli di Sotto og Vagli di Sopra. En tosporet vej bugter sig gennem nationalparken og forbinder Castelnuovo di Garfagnana med havet. Toscana byder overalt på smukke naturområder, som ses bedst til fods eller fra hesteryg. Flere steder med ferielejligheder hjælper gerne med at leje cykler eller arrangere rideture i området. For lidt lokal historie kan du besøge den arkæologiske Minedriftpark ved San Sivestro eller de store hvide marmorbrud i Alpi Apuane.

Få mere inspiration til en aktiv ferie i Toscana  – læs vores rejsetema om aktiv ferie

Andre rejsemål i Italien

Foruden Toscana kan du også finde billige ferielejligheder på andre spændende rejsemål i Italien. Nyd f.eks det behagelige klima på Sicilien eller Sardinen, udforsk de spændende seværdigheder på Amalfikysten eller hold ferie i Umbrien, Italiens grønne hjerte. Uanset hvilket rejsemål du vælger i Italien, er du sikker på, at vi har set og godkent alle ferielejlighederne, og vi sælger aldrig et hotel eller en feriebolig, hvor vi ikke selv vil holde ferie.

Læs mere om ferielejligheder i Italien

 

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere