Ferielejligheder i Andalusien for enhver smag

Ferielejligheder med udsigt i Andalusien

Det er let at finde en ferielejlighed i Andslusien. Andalusien har turisme som én af sine absolut vigtigste indtægtskilder, så udlejning af ferielejligheder er sat effektivt i system, og du finder dygtige professionelle udlejere i enhver andalusisk by.

Bo ved vandet

Store dele af solkysten er tæt broderet med ejendomme, der rummer ferielejligheder. Nogle af dem ligger få meter fra stranden, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har vandudsigt. Hvis udsigten er vigtig for dig, så sørg for at se billeder fra lejligheden på forhånd. Hvis der ikke er billeder af en udsigt, kan du godt regne med at udsigten ikke er der. Også selvom der måske kun er 10 meter til stranden fra hoveddøren.

Bo sikkert

I Andalusien gør man en del ud af at beskytte sine boliger mod kriminalitet – og det er der selvfølgelig en grund til. Så du bør sikre dig, at den ferielejlighed, du lejer, er omfattet af en form for sikkerhed. Nogle lejligheder har dørtelefon eller endda portner, og andre ligger i en såkaldt urbanisacion, hvor man ofte skal igennem en aflåst port for at få adgang.

Private udlejere

Mange ferielejligheder i Andalusien er ejet af familier, som selv bruger dem til at holde deres ferie i. Så lejer de dem ud gennem et udlejningsbureau, når de ikke selv bruger dem. Disse lejligheder svinger meget i kvalitet og vedligeholdelsesmæssig standard, og her vil standarden ofte – men ikke altid – afspejle sig i prisen.

Ferielejlighed om vinteren

De andalusiske ferielejligheder er bygget til sommerbrug. Det betyder, at de i mange tilfælde slet ikke er isolerede, og at de har utætte metalrammer i vinduerne. Hvis du rejser til Andalusien om vinteren, skal du derfor være opmærksom på, hvordan lejligheden kan opvarmes. I mange tilfælde er airconditionanlægget den eneste varmekilde, og om vinteren er det oftest for lidt. Vær også opmærksom på, at en lejlighed, hvor varmen ikke er inkluderet i lejen, godt kan blive overraskende dyr at bo i – hvis den altså har et ordentligt varmesystem.

Book lejligheden hjemmefra

Det sikreste og billigste er at booke lejligheden, før du tager af sted. Ved nogle udlejningsbureauer skal man betale et depositum, når kontrakten indgås. Det er en god idé at tjekke, om andre danskere har gode erfaringer med det udlejningsbureau, man bruger. Men ellers gælder de samme forsigtighedstegler som ved al anden international overførsel af penge – hvis du kan betale dit depositum med kreditkort, har du en vis sikkerhed imod at blive snydt.

Læs mere om ferie i Andalusien med Hideaways

Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere