Ferie med shopping: Køb julegaverne i Madrid

I Madrid tager man julebelysning og julepynt alvorligt. En perfekt by at juleshoppe i. Foto: Det Spanske Turistbureau

Mange danskere tager på juleshopping i London. Men hvorfor ikke søge mod mildere himmelstrøg og lavere priser, når julegaverne skal i hus?

Madrid er en overset og overraskende fantastisk storby at gå på gaveindkøb i – og hvis der er nogle, der ved, hvordan man pynter op til jul, er det spanierne! Madrids dekorative lyshav op til jul vil sætte dig i den rigtige stemning lige med det samme – og din største udfordring vil nok være at få plads til alle indkøbene i kufferten. 🙂

Læs mere om rejser til Madrid med Hideaways

Men hvor skal du starte? Læs et par tips nedenfor til gode shopping-områder i Madrid, hvor du kan få alt, hvad (jule)hjertet begærer.

Den populære: Calle Fuencarral

Nok den mest berømte shopping-gade i centrum af Madrid. Her finder du et overdådigt udvalg af butikker i alle prisklasser, inklusive de internationalt kendte kæder som Zara, H&M og Desigual. Gågaden strækker sig fra Gran Via gennem Malasana og Chueca, hele vejen til Metro Quevedo. Du kan jævnligt gøre holdt, hvile benene og tanke op på mad og drikke på de mange caféer og restauranter, du naturligvis også finder i dette område.

Calle Fuencarral er i øvrigt meget mere end shopping, og du kan let tilbringe en hel dag her. På din vej gennem gaden bevæger du dig igennem så mange forskellige kvarterer, at du ikke kan undgå at få en masse spændende indtryk, og et varieret billede af Madrids kultur og unikke karakter.

Madrids lyshav er imponerende op til jul. Oplev det på din shopping-ferie. Foto: Det Spanske Turistbureau

Foto: Jeg må komme med en lille advarsel… Når du har oplevet, hvordan spanierne pynter op til jul i Madrids gader, kan det godt være, du vil synes, at dansk julebelysning generelt er lidt kedsommelig. 🙂 

Den lidt eksklusive: Corte Inglés

Ok, ok… Indrømmet: Hvis dit julebudget ikke hører ikke blandt de største, så er Corte Inglés absolut ikke stedet, hvor du skal shoppe amok. Kæden findes i alle større, spanske byer, og minder om Magasin eller Illum – og det gælder også prisniveauet. Til gengæld er det, om ikke andet, et perfekt sted at “window shoppe” og lade sig inspirere. Og begrænser du dine indkøb til få, udvalgte varer, så er det her, du uden problemer kan finde høj kvalitet inden for eksempelvis tøj, ting til hjemmet og ikke mindst… de mest imponerende juledekorationer!

Læs mere om rejser til Spanien med Hideaways

De fleste Corte Ingles har 5-6 etager, hvor hver etage er dedikeret til bestemte varer. Et yderst populært sted at shoppe (trods prisen) og butikken findes i flere forskellige kvarterer rundt om i Madrid.

Et jule-must: Las Rozas-“landsbyen”

Her befinder du dig ikke i centrum af Madrid, men ved juletid er det i allerhøjeste grad turen værd at begive dig mod Las Rozas (bemærk: ikke Las Rosas, som det normalt staves på spansk).

Du kan komme til denne hyggelige og kønne “landsby” med offentlig transport, eller blot hoppe på Shopping Express-bussen, som fører dig lige til centrum af begivenhederne.

Du kommer i den helt rigtige stemning, når du rejser til Madrid for at juleshoppe. Foto: Det Spanske Turistbureau

Foto: Magisk. Julebelysning på Plaza Mayor i Madrid, som i øvrigt har byens største julemarked. Læs mere om byens julemarkeder nedenfor. 

Autentisk hygge: Julemarkeder i Madrid

Enhver spansk storby er en fryd i julemåneden, ikke mindst på grund af de mange skønne julemarkeder, hvor duften af ristede mandler blander sig med lys, dekorationer og et utroligt udvalg af fantasifulde og typiske varer. Madrid er en af de byer, der har førertrøjen på hvad angår julemarkeder, og sådan nogle skal du selvfølgelig besøge, når juleshopping-rejsen går til den spanske hovedstad.

Læs mere om shopping i Madrid i vintermånederne

De er ikke svære at finde, for der er et på nærmest enhver lille “plaza”. Et julemarked er det perfekte sted at finde specielle, personlige gaver, som symboliserer højtiden. Nogle markeder specialiserer sig i at fornøje dine smagsløg, og andre specialiserer sig i hyggeligt, “julet” merchandise. Det er bare med at komme ud at udforske denne herlige verden af køb, salg og godt humør, som tager sig ekstra eventyrlig ud, når mørket er faldet på. Madrids største julemarked ligger på Plaza Mayor.

Så pak kufferten – men husk ikke at fylde den for godt op 🙂 – og rejs mod Spaniens smukke hovedstad. Det er en perfekt lejlighed til ikke bare at gøre indkøb, som måske kan være svære at finde eller dyrere i Danmark, men også til at opleve Madrid, der er en by fyldt med majæstetiske, historiske bygninger og kulturelle seværdigheder. Og rejser du i vinterhalvåret, slipper du endda for heden, som præger “Spaniens stegepande” i sommersæsonen.

 

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere