I sin råhvide habit og sit hvide hår lyste denne ældre herre op i gaden, som han stod der og ventede på sporvognen støttet til sin stok, skåret i træ.
I over 110 år har der været sporvogne i Lissabon og de kører lystigt endnu. I gaden, hvor jeg hilste på denne næsten lysende portugisisk herre, havde sporvognen kun to stop, et oppe og et nede. Ruten bestod af en ganske stejl bakke med en lettere transportmulighed lige der, hvis man som både den ældre herre og jeg valgte at stige om bord. Den venlige ældre herre viste mig smilende ind i sporvognen med en venlig gestus, som var jeg hans gæst. Jeg smilede og nikkede som tak. Når han smilede, blev hans smukke vejrbidte ansigt om muligt endnu mere rynket. Smuk af tidens ælde lyste han op lige der ved sporvognen for foden af bakken midt i Lissabon. Han blinkede kækt til mig, da jeg efterfølgende stod af igen oven for den stejle bakke. Jeg blinkede tilbage og følte mig budt velkommen på en hel særlig både lige her midt i denne herlige ældgamle by af en ældre smilende portugisisk gentleman.
På den korte strækning i sporvognen tænkte jeg over, hvad hans metier mon havde været. Måske havde han arbejdet på en af de mange maskinfabrikker, måske havde han været fisker eller måske haft sin egen lille vingård et sted i det portugisiske højland. Eller måske havde han haft med kork at gøre og havde lavet masser af korkpropper til de mange lækre portugisiske vine, som skulle hældes på flasker og efterfølgende lukkes med en lokal korkprop. Måske nød han efterfølgende sit otium her i Lissabon. Han lignede en mand, der havde arbejdet hårdt hele livet. Samtidig så han vældig livsglad ud, og som en, der nu nød sit otium i fulde drag. Hans venlige gestus fik mig straks til at holde af både ham og hans dejlige venlige land.
Da jeg senere på dagen gik ned af samme bakke, så jeg ham nedenfor på en af de små caféer, hvor han sad og læste avis med udsigt til den lille gade med sine smukke lettere falmede huse.
I denne smukke by – lettere støvet, uprætentiøs, med et strejf af skønhed og på samme tid en smule rå. Huse i mange ofte støvede farver, nogle få for nyligt sat i stand og langt de fleste med et strejf at ældre, støv og charme, som Lissabon har rigtig meget af, tæt på havet med mange snørklede gader og stræder i denne storby, som godt nok er en storby, men som også har noget landsby over sig på en dejlig afslappet og hverdagsagtig måde. Jeg vil altid tænke på Lissabon med glæde og på den lysende venlige gentleman i sporvognen, når jeg mindes denne herlige rejse.
Et af de mange steder i Lissabon, hvor by og hav mødes, betragtede jeg den store statue af havets mange søfarere og mine tanker drager straks på langfart i søfarernes spor. Med tankerne tilbage igen på havnen i Lissabon nyder en dejlig ret med blæksprutter på en herlig lille fiskerestaurant med en dejlig udsigt midt i den pulserende storby og med duften af havet. Noget af det, der absolut gør Lissabon værd at besøge. Den vigtigste by i dette spændende land med en kyststrækning så lang, at de fleste har set havet, også dem fra højlandet og som mange har et forhold til enten som livsgrundlag eller som feriemulighed.
Læs om hideaways i Lissabon og på Lissabonkysten du kan også læse flere blog indlæg f.eks Lennarts indlæg Perler på Lissabonkysten.
