Grækenlands blå flag

Falasarna-strand-Krata-Graekenland-Hideaways
Strand på Kreta.

Endnu engang røg Grækenland helt til tops på listen over strande og marinaer, der lever op til den internationale udmærkelse “Det blå flag”, som hvert år uddeles af Foundation for Environmental Education (FEE) i samarbejde med nationale miljø-organisationer.

Flot andenplads

Grækenland kom ind på en flot andenplads blandt 47 lande i udvælgelsen af strande, havne og marinaer, der i 2017 kan lade det blå flag flagre i vinden som et tegn på god vand-kvalitet, god bade-sikkerhed, god miljømæssig information til brugerne, en retmæssig behandling af den lokale natur og andre miljømæssige og kvalitetsmæssige kriterier.

For at en strand eller en marina kan modtage det blå flag skal det leve op til i alt 24 kvalitetskriterier, som skal bevises hvert år, og som efterprøves løbende gennem hele året af FEE,  der står for udvægelsen, samt af den lokale samarbejdspartner, i dette tilfælde The Hellinistic Society for Protection of Nature,  ofte forkortet til HSPN.

Balos-bugten-Kreta-Graekenland-Hideaways
Balos-bugten på Kreta

I alt 486 græske strande og 9 græske marinaer var blandt de udvalgte, der modtog årets udmærkelse i form af et blåt flag; kun én udmærkelse mindre end sidste år.

Oprindeligt et fransk projekt

Det blå flag blev skabt som et pilot-projekt i Frankrig i 1985, hvor de lokale kyst-kommuner tildelte udmærkelser til strande og havne med god vand- og bade-kvalitet. To år senere, i 1987, blev projektet løftet op på europæisk niveau af Europa-kommisionen, der kunne bruge det i forbindelse med det europæiske miljø-år.

Siden har projektet været varetaget af Foundation for Environmental Education (FEE),  der også stod for årets udvælgelse – en uafhængig non-profit organisation, der samarbejder med 65 lokale miljø-organisationer i 60 lande over hele verden.

Kretas blå flag

Også Kreta, der er blandt vores rejse-destinationer, modtog blå flag i årets udvælgelse, fordelt på Kretas fire præfekturer: Chania, Rethymno, Heraklion (eller Iraklion) og Lasithi. Ialt modtog Kreta 87 af Grækenlands 402 blå flag. Du kan i det følgende se hvilke:

Chania

Chania modtog ialt 19 blå flag, som alle gik til strande, herunder strandene Platanias, Kalathas, Kalamaki og Stalos.

Strade ved Chania
Strade ved Chania. Foto: esther. CC BY 2.0

Rethymno

Rethymno modtog i alt 18 blå flag i år, som alle gik til strande, herunder strandene Skaleta, Plakias, Rodakino og Damnoni.

Heraklion (Iraklion)

Heraklion modtog i alt 14 blå flag, som også i dette tilfælde alle gik til strande, herunder strandene Anisaras, Matala, Potamos og Fodele.

Lasithi

Lasithi modtog i alt 36 blå flag, hvoraf de 35 gik til strande og et gik til en marina.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere