Berømt tyrkisk undervandsby åbner måske snart for dykkerturisme

Dykning
Du får måske snart mulighed for at dykke ved en af Tyrkiets mest berømte undervandsbyer

Du får måske snart mulighed for at dykke ved en af Tyrkiets mest berømte, antikke undervandsbyer, Dolchiste, der ligger ved den nordlige side af øen Kekova nær byen Demre (det antikke Myra) i Antalya-provinsen.

Den sunkne by blomstrede i antikken, men blev ødelagt af et jordskælv i det 2. århundrede e.Kr. Senere blev den genopbygget og blomstrede igen op under det byzantinske imperium, men led derefter under arabiske plyndringstogter, som fik indbyggerne til at forlade den, hvorved den lidt efter lidt døde hen.

Særligt beskyttet område

Kekova-regionen blev erklæret et særligt beskyttet område af det tyrkiske miljø-ministerium den 18. januar i 1990. I den forbindelse blev alle former for dykning og svømning i området forbudt og underlagt særlige restriktioner fra statslige kontorer. I de efterfølgende år blev forbuddet løftet, men det forblev gældende for den del af området, hvor den sunkne by befinder sig.

Den antikke undervands-ruinby, Dolchiste
Spor af den antikke undervands-ruinby, Dolchiste. Foto: Htkava. Uploadet under licensen Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported
Kekova
Gammelt kort over Kekova af den osmanniske admiral, geograf og kartograf Piri Reis
Kekova set fra Kaleköy
Kekova set fra kystbyen Kaleköy

Det bliver der nu muligvis lavet om på. I hvertfald har de lokale myndigheder i Antalaya-provinsen med borgmester Münir Karaloğlu i spidsen iværksat et projekt, der skal fjerne dykkerforbuddet i Kekova for at muliggøre dykning i et begrænset og forsvarligt omfang ved den sunke by.

Ledsagelse af guider

Projekt-gruppen har i dens ansøgning til det tyrkiske Kultur- og Turistministerium og Ministeriet for Miljø og Urbanisering pointeret, at den eventuel tilladelse til dykning ved den antikke undervandsby skal ske med ledsagelse af – og rådgivning fra – arkæologer og guider, så man er sikre på, at den sunkne gamle by ikke tager skade af de mange besøg fra fremtidige dykker-turister.

Som endnu en del af bestræbelserne på at fremme dykningsturisme i byen er der blevet udgivet en bog med lokale undervands-skibsvrag og sukne arkæologiske skatte med titlen “Antalya’nın Sualtı Cenneti” (“Antalyas undervands-paradis”).

Hideaways-ferieboliger i Tyrkiet

Er du på udkig efter en personligt udvalgt hideaways-feriebolig i Tyrkiet? Så besøg denne side, hvor du kan se håndplukkede hideaways-ferieboliger på udvalgte steder i Tyrkiet og læse mere om rejser til Frankrig.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Andreas

Tag dine børn med til verdens største festival for sandskulpturer på Algarvekysten

Hvis du er på ferie på ét af vores hideaways på Algarvekysten...
Læs mere

Skriv et svar