Oplev det ægte Portugal i Alentejo

Alentejo landskab
Foto: Bernardo Lorena Ponte - Unsplash

Rejs til Alentejo, hvis du vil opleve det ægte Portugal. Her lever man stadig i et roligt tempo og de vidtstrakte horisonter åbner sig for dine øjne. Beliggende i det sydlige Portugal er Alentejo garant for en uforglemmelig rejseoplevelse, hvor du kan trække vejret dybt og fordybe dig i regionens karakteristiske langsomme og afslappede livsstil.

Her venter traditionelle landsbyer, bølgende sletter og en gæstfri befolkning, der byder dig velkommen med åbne arme. Lad os tage dig med på en rejse gennem Alentejo, hvor du kan opleve det ægte Portugal og opdage skønheden i at leve i harmoni med naturen og omgivelserne.

Escapeaway har hoteller og ferieboliger i Alentejo, der ligger så ideelt, at eventyret starter, så snart du træder uden for døren. Vil du vandre, cykle, køre bil? Det er helt op til dig og din familie. Læs her lidt om alt det, du kan opleve på en ferie i Alentejo.

Gade Alentejo
Nyd stemningen i de hyggelige middelalderbyer. Foto: SergioUnsplash

I ét med naturen i Alentejo: Vandreture og strandliv

Naturen er Alentejos store force. Arealmæssigt udgør Alentejo knap en tredjedel af hele Portugals størrelse, men kun fem procent af landets befolkning bor i regionen. Her masser af plads til uforstyrret udforskning af naturen, og Alentejo er da også et populært vandreferiemål.

Terrænet i Alentejo er meget alsidigt fra de åbne vidder på sletterne, der leder tanken hen på prærien, til områder med bølgende bakker og bjergegne. Der er også mere tørre områder og dæmninger. Mod grænsen til Spanien er et råt klippelandskab.

Det befolkningsfattige Alentejo egner sig perfekt til vandreture i fredelige og uforstyrrede landskaber. Fra de dramatiske klippekyster til de bølgende sletter og grønne dale, er der noget for enhver natur-entusiast. Tag på en afslappende vandretur ad Rota Vicentina, der strækker sig langs kysten og byder på enestående udsigter over Atlanterhavet samt kilometervis af uforstyrret natur. På både korte og lange ture kan du også nyde stemningen i de mange små hyggelige middelalderlandsbyer, der tilsyneladende ikke har forandret sig i århundreder.

Hvis du er mere til sol og sand, kan du besøge de fantastiske strande som Troja og Comporta lige syd for Lissabon eller Zambujeira do Mar lidt nord for grænsen til Algarve. På disse og mange andre strande er der god plads til at nyde afslappende dage i solen og svømme i det klare vand. Alentejos kystlinje er også populær blandt surfere, og flere steder er der surfskoler med undervisning for begyndere.

Borg Alentejo
Der er talrige spektakulære historiske seværdigheder i Alentejo. Foto: Rach SamUnsplash
Strand Alentejo
Der er kilometervis af uspolerede strande i Alentejo. Foto: Mario CruzUnsplash

Portugals forrådskammer Alentejo med fantastisk mad

Alentejo er et af Portugals vigtigste landbrugsområder, hvor der dyrkes korn, oliven, grøntsager og vindruer til den store guldmedalje. Der er aldrig lang vej fra marken til køkkenet i Alentejo, og derfor smager maden i området fantastisk og prisen er lav.

Maden i Alentejo er traditionelt solid bondekost, som indbyggerne holder fast ved på trods af indflydelse udefra. Også på dette område er det som om tiden står stille i Alentejo. Den traditionsrige mad er udviklet langsomt over mange hundreder år, hvor de bedste retter har overlevet og serveres i dag.

Forkæl dine smagsløg med en lækker “Açorda à alentejana” – en traditionel brødsuppe med koriander og pocheret æg. Eller prøv den berømte “Porco Preto,” som i Alentejo også kaldes for “Porco Alentejano”. Det er sortfodsgris omhyggeligt tilberedt med lokale krydderier og grillede grøntsager. For vinelskere er regionen også kendt som hjemsted for nogle af Portugals bedste vine. På din rejse får du rig mulighed for at tage på vinsmagning i de lokale vingårde og lad dig forføre af de karakteristiske aromaer og smagsnuancer, der kendetegner Alentejos vine.

I Alentejo kan du spise vildt, svin og selvfølgelig bacalhau (tørret, saltet torsk). Portionerne er store som det hører sig til i det solide bondekøkken, og fokus er på de gode råvarer, som gror lige uden for døren. Et par lækre specialiteter er vildsvin og hare. Der er dog også de lidt mere eksotiske retter som gåsesuppe – og i det hele taget byder Alentejos køkken på mange glimrende supper.

Læs også: Smagen af Alentejo

Vin og brødsuppe
Der er basis for en rigtig livsnyderferie i Alentejo. Foto: Maria das DoresUnsplash

Betagende middelbyer med historiske skatte

Alentejo byder på en perlerække af bemærkelsesværdige byer og historiske seværdigheder, der vidner om regionens rige kulturarv og fascinerende fortid.

Som en af Portugals mest velbevarede middelalderlige byer står Évora for eksempel som et symbol på Alentejos historie. Udnævnt som UNESCOs verdensarv, er Évora hjemsted for imponerende seværdigheder såsom det ikoniske romerske tempel, den flotte katedral og Capela dos Ossos (Knoglekapellet), hvor tusindvis af menneskeknogler lidt makabert pryder væggene. Gå på opdagelse i de smalle gader og udforsk byens imponerende fortid.

Den maleriske by Monsaraz, beliggende på en bakketop, er et postkortværdigt syn. Byens brostensbelagte gader, hvidkalkede huse og panoramiske udsigt over Alqueva-søen skaber en unik atmosfære. Besøg Monsarazs imponerende fæstning, der stammer tilbage fra middelalderen, og lad dig fortrylle af byens tidløse skønhed og historiske arv.

Marvao
Nyd den betagende udsigt fra borgruinen i Marvao. Foto: Winged JediUnsplash

Et andet fantastisk udsigtspunkt venter dig i Marvão: Majestætisk placeret på en klippe med udsigt over det omkringliggende landskab, er Marvão en af Alentejos mest imponerende fæstningsbyer. Den middelalderlige arkitektur og de smalle gader skaber en unik atmosfære, og udsigten fra byens mure er simpelthen betagende. Gå på opdagelse nede i byens charmerende gader og mærk historiens vingesus på den gamle borgruin.

I Beja finder du en fin blanding af historie og moderne byliv. Den storslåede middelalderborg, Castelo de Beja, en af de bedst bevarede i Portugal, og det imponerende museum i det tidligere kloster er blot nogle af de seværdigheder, der fortæller byens historie. Slentr gennem de livlige gader, nyd de traditionelle markeder og oplev den autentiske atmosfære, der definerer Beja.

Beliggende i den nordlige Alentejo-regionen er Castelo de Vide en perle, der skiller sig ud med sin middelalderlige arkitektur og romantiske charme. Byen anses med rette for at være en af de bedst bevarede og mest idylliske middelalderlandsbyer i Portugal. Udforsk de snoede gader, det jødiske kvarter og det velbevarede Castelo de Vide, hvor du vil blive belønnet med en fantastisk udsigt over byen og det omkringliggende landskab.

To af Portugals mest kendte produkter, azulejo-filser og kork, kombineret i ét. Foto: Gints GailisUnsplash

Korkproppens hjemstavn

Et vigtigt produkt i Alentejo kulturelt, historisk og økonomisk er kork. Alentejo er verdens største producent af dette produkt, der stadig nyder stor efterspørgsel. Kork kommer fra kork-egen, der i modsætning til andre træer kan klare afbarkning og netop derfor kan “høstes” igen og igen.

Kork har været dyrket kommercielt i Alentejo i mere end 300 år, og selv i dag med moderne høst- og dyrkningsmetoder giver korkindustrien arbejde til 60.000 mennesker i Alentejo. Det betyder meget i et område, som ikke er særligt rigt eller udviklet.

En rejse til Alentejo er ikke fuldendt uden at tage lidt af regionens unikke produkter med hjem. Gå på opdagelse i de charmerende landsbyer og byer, hvor du vil finde et væld af lokale håndværk og produkter, der er lavet med stor omhu og dedikation. Kig forbi en af regionens keramikere, hvor der er gode muligheder for at finde et unikt souvenir.

Rejs til Alentejo med Escapeawy

Alentejo har masser at byde på, både for par og familier. Det er det oplagte rejsemål, hvis du længes efter en ferie langt, langt fra dagligdagens stress og jag. I Alentejo er sjælen med.

Hos Escapeaway kan nu nemt booke en rejse til Alentejo. Du kan vælge afrejse fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte til for eksempel Faro syd for regionen eller Lissabon lige nord for, eventuelt med en mellemlanding undervejs. Vores søgemaskine finder hele tiden de billigste flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med vores omhyggeligt udvalgte hoteller i Alentejo

Samler du det hele – eventuelt også en lejebil – i én pakkerejse, er du hos os naturligvis sikret af rejsegaranti.

>> Se alle rejser til Alentejo her

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere