Aktiviteter i Andalusien

Andalusien cover
Oplevelserne i Andalusien er mange. Foto: Tomás Fano. CC BY-SA 2.0

Der findes et utal af aktiviteter i Andalusien, her er nogle af dem du kan opleve på en rejse til Andalusien i Spanien.

På stranden

Kystlinjen er velsignet med et bredt udvalg af strande og ugenerte vige. En klar blå himmel og solskin året rundt brager ned på det smukke sand og glimtende klare vand.

Mange af de mere travle resorts ved kysten har fået det blå flag for høj standard og renhed. Der er et lille udvalg af solsenge og udendørs strandbarer, som serverer snacks og småretter ved strandpromenaden. Opdag mennesketomme vige og uspolerede bugter mod øst – Andalusiens vildeste og mindst udviklede kystlinje.

Det lokale køkken i Andalusien

Det at gå fra bar til bar og smage på tapas – små portioner kød, fisk, oliven og spansk omelet – er virkelig en tradition i Andalusien. Her findes også alt godt fra havet, paella og den traditionelle migas (en lokal ret lavet med olivenolie, hvidløg og semulje). Prøv den lokalt fremstillede sherry eller en andalusisk øl, kendt for at være god og bestemt til at drikke.

Her skal man forvente at lave om på rutinerne og holde siesta om eftermiddagen, spise tidlige aften-tapas og blive oppe sent for at spise middag med de lokale.

Se også: Hvad er Tapas

Tapas
Tapas i Andalusien

Udendørs aktiviteter i Andalusien

Andalusien har en lang række fritidsaktiviteter, for eksempel et bredt udvalg af golfbaner. Regionen er også hjemsted for kæmpestore nationalparker og dramatiske bjerglandskaber, som byder på storslåede udsigtspunkter.

Naturskabte huler, fyldt med arkæologiske skatte, er også åbne for publikum – den mest berømte findes i Nerja. Det kuperede landskab og skovklædte dale på denne egn er også spækket med dyreliv, så som vilde geder, rådyr, vildsvin og en mangfoldighed af fugle.

Stemningsmættede aftener i Andalusien

Flamenco er en traditionel fornøjelse, som man ikke bør gå glip af her. I højsæsonen arrangerer mange af de mindre og større byer, f.eks. Granada, farverige og levende flamenco-aftener udendørs. Her finder man et væld af tapas-barer og gadegøglere, som underholder på typisk spansk facon.

Aftenerne på Andalusiens mindre, mere traditionelle resorts er mere afdæmpede, sædvanligvis blot en spadseretur langs promenaden før en afslappet middag og en flaske vin, mens de mere moderne resorts langs kysten tilbyder et væld af travle barer og klubber.

Tag på en køretur gennem Sierra Nevada bjergene til Granada, en af de smukkeste byer i Spanien med sit prægtige Alhambra Palads og de romantiske Generalife Haver.

Deltag i en koncert i hulerne ved Nerja – den 23 m høje Sala de Cataclismo danner scene for en musik- og dansefestival hver sommer i juli.

Kom med til en fest med fyrværkeri, tivoli, tør sherry og autentisk flamenco-dans i sommerens højsæson.

Besøg det nye Picasso Museum i Malaga – ved siden af Det romerske Teater og en katedral i renæssancestil – hvor der udstilles sjældne værker doneret af kunstnerens familie.

Få en smag på alt det britiske – Gibraltar udgør et glimrende mål for en dagstur med sin imponerende maritime historie, fantastiske tax-free shopping og frække aber på klipperne.

Observer folk på Puerto Banus marinaen. Måske er der en kendis eller to!

Tivoli World temaparken, den største forlystelsespark på kysten, er perfekt til en sjov dag ude med familie og venner.

Tag en runde på en af de mange golfbaner, som ligger spredt rundt omkring på egnen.

Få mere inspiration til din ferie i Andalusien her på bloggen eller læs om alle rejser til Andalusien med Hideaways

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere